Frivilligfesten i Fredericia samlede byens ildsjæle til en aften med priser, musik og komik

Aftenen blev skudt i gang af Cecilie Roed Schultz og Niels Martin Vind, der er formænd for kommunens udvalg for det sociale område og for kultur og idræt. De to områder er meget forskellige, men fælles for dem er, at de skaber møder mellem mennesker, lød det. Frivilligheden findes overalt i kommunen, fra fodboldbanen og musiklokalet til den sociale café og besøgsvennerne, og kommunen er afhængig af den.

En forening er mere end vedtægter, en bestyrelse og en generalforsamling, understregede de, for det er også et sted, hvor man hører til. De pegede på, at frivillige kan være dem, der som de første inviterer et nyt menneske indenfor, og dem, der får en person til at gå hjem med følelsen af, at der var plads til netop dem. Politikerne kan understøtte samarbejde og åbne døre, men det er frivillige, der får det til at ske. »Engagement kan vi ikke beslutte os til. Det kommer fra jer«, lød det fra scenen. Festen skulle være en anerkendelse af alle frivillige, også dem, der ikke kunne være til stede, fordi der stadig var træning og besøg i gang rundt om i kommunen.

Bandet Konkurs stod for aftenens første musikalske indslag, og derefter var det tid til første runde af prisuddelinger.

Årets Ungepris 2026 gik til 21-årige Nicklas Jensen fra Danish Xbox League, som brænder for at hjælpe børn og unge. Historien om, hvordan han endte med en pris, begyndte ifølge ham selv uden planer om hverken det ene eller det andet. Han begyndte at spille på Xbox som otte eller ni år gammel, og i en periode snakkede han med Tom, formand for Danish Xbox League, og med Steffen over Facebook om de arrangementer, foreningen laver. Første gang, han mødte op, var han nervøs, for der var mange mennesker, og han er ikke typen, der fylder meget. Alligevel blev han hængende og tog gradvist mere del.

For to år siden spurgte Mikkel ham, om han ville være med til Gamebox, og siden har han hjulpet med at sætte op og taget en større del af ansvaret i foreningen. »Det betyder meget for mig at få en pris«, fortæller Nicklas Jensen. »Til at starte med var det aldrig meningen, at jeg skulle gøre det her for en pris.« Det, der driver ham, er at hjælpe andre, ikke mindst til Gamebox. »Jeg synes, det er spændende at hjælpe andre. Hvis der er nogen, der har brug for hjælp, vil jeg meget gerne hjælpe«, siger han.

Efter prisuddelingen underholdt Mavedans Danmark, og så var der pause.

Anden runde af prisuddelinger bød på Årets Ildsjæl 2026, som gik til Lonny Terkelsen fra Othello Plejehjem. Hun var på vej hjem fra ferie og kunne ikke selv være til stede, så Birgitte modtog prisen på hendes vegne og læste Lonny Terkelsens tak op. Hun var stolt og ydmyg over nomineringen og over at være blevet udvalgt, og hun takkede plejehjemmet for at give grønt lys til hendes mange idéer, byens virksomheder og butikker, der støtter med donationer og kommer og spiller, de frivillige på plejehjemmet og sin familie. Mest af alt takkede hun beboerne, for det er dem, der giver hende kraften til at være frivillig. Lonny Terkelsen var også den, der var indstillet flest gange, og begrundelsen lød, at hun er frivillig med stort F, gør en markant forskel og er der gang på gang.

Herefter gik aftenen over i komik, da komikeren Torben Chris kom på scenen og blev interviewet om sit liv som frivillig. Han blev leder i FDF som ung, og efter en periode som pædagog er han i dag FDF leder igen. »Så nu er jeg FDF leder igen«, sagde han. Det, der holder ham fast, er fællesskabet og vennerne, som han stadig er sammen med. Han mener, at frivilligheden kræver overskud, men at man til gengæld møder andre mennesker med overskud, og når der skal ordnes noget, er det ofte FDF grenene, han ringer til. Den største trussel mod et godt fællesskab er ifølge ham bitterhed, hvis nogen går og tænker, at det igen er dem, der står og tømmer paletten med brænde. Der er det værd at huske, at alt arbejdet er frivilligt, og at selv en time om året er uendeligt meget mere end ingenting.

Størst latter fik han med en historie fra landslejren i 1991, hvor lokummerne var en række, og hvor han som 14årig gik derud sammen med vennen Søren. Torben Chris sad i det ene aflukke, mens Søren kom bagefter, hævede sig op over skillevæggen og råbte ned til ham, hvad han lavede. Svaret var det oplagte, nemlig »Hvad plejer man at lave på et lokum?«, og den udveksling grinede de ifølge ham stadig af den dag i dag. I dag svarer de bare det samme, hvis nogen af dem bliver spurgt om hvad de laver.

Tredje runde af prisuddelinger bragte Årets Fællesskab 2026 til 6. Juli Garden. Niels Martin Vind lagde ved præsentationen vægt på, at det var fællesskaberne i sig selv, som blev fejret, og at fællesskab skaber det gode liv. Alle de nominerede er foreninger, der er gode til at skabe inkluderende fællesskaber, og som samtidig skaber fællesskab for alle mulige andre i kommunen, ikke kun dem, der er med i foreningen. Fra garden lød det, at man har været en del af den i snart ti år, og at opgaven løftes »med ærefrygt«, fordi garden står på et solidt fundament, der ikke kun rummer fred og ro, men også en dansk historie fra 1849. Målet er at forene historien med det moderne og den militære disciplin med frihed til at skabe fællesskaber for de unge. Takken gik videre til bestyrelsen, underviserne, dirigenterne og alle gardere.

Samme runde bød på Årets Ærespris, som gik til 83-årige Inger Nissen fra EGIF Aktive Seniorer. Hun blev inviteret op og fik mikrofonen. »Tusind tak for prisen. Jeg er meget glad og meget stolt«, sagde hun, og hun takkede sin bestyrelse for indstillingen og de aktiviteter, der gennem mange år har holdt hende i gang. Hun var glad for at se så mange frivillige i salen og benyttede lejligheden til at sende en opfordring. »Vi mangler stadig frivillige«, sagde Inger Nissen.

Inden afslutningen læste digteren Søren Fauth et digt op, som han havde skrevet i løbet af selve aftenen. Han havde gået rundt blandt gæsterne og suget stemningen og samtalerne til sig. »Nu er I for alvor bange, nu er dikterne kommet«, indledte han med et glimt i øjet, og digtet blev en humoristisk fortælling om en frivillig træner i en cykelklub, som er planlæggernes planlægger og kører intervaller med motorens regelmæssighed. Her lød det blandt andet, at »cykelryttere rejser sig og kører videre, uanset om de har brækket albuen«, mens det kun er digteren, der græder. Undervejs blev tonen alvorligere, og digtet endte som en kærlighedserklæring til byens foreningsliv. »Tænk, at det stadig findes, at Fredericia har så mange frivillige foreninger, og at foreningerne trives uden, at nogen skal tvinges«, lød det fra scenen, før Søren Fauth sluttede med et »Frivilligheden længe leve«.

Borgmester Peder Tind (V) lukkede festen med en tale, hvor han lykønskede de nominerede og prismodtagerne og mindede om, at det er en stor anerkendelse at blive indstillet, fordi det betyder, at nogen har set den forskel, man gør. »Frivilligheden i Fredericia består af tusindvis af mennesker«, sagde han og nævnte dem, der planlægger, træner, rydder op og tager telefonen, når nogen har brug for hjælp. Kommunen skal være en god samarbejdspartner, men frivillighed kan ikke bestilles, og ingen skal føle, at de skal bære det hele alene. »Et fællesskab bliver ikke stærkt af, at nogen få gør alt«, sagde Peder Tind, der sluttede med en opfordring til at huske at sige tak, ikke kun ved den årlige fest, men også en helt almindelig tirsdag aften.