Rasmus møder unge, der tror, hele livet afhænger af ét valg - i Fredericia vil han vise dem, at der er flere veje

DERFOR FREDERICIA. Et sted i Fredericia sidder der lige nu en 15-årig, som tror, at det valg, der venter til sommer, afgør resten af livet. Gymnasium eller erhvervsskole, 10. klasse eller videre med det samme. Rasmus Andersen og hans folk bruger en god del af deres arbejdsliv på at tale den følelse ned, og han ved, at den sidder fast hos nogle alligevel.

»Det er et stort og svært valg, og sådan oplever de unge det også. Nogle går rundt med en følelse af, at det her ene valg kommer til at afgøre, om deres liv bliver en succes eller en fiasko. Det bruger vi rigtig meget tid på at tale med dem om, for sådan behøver det jo ikke at være. Men for nogle føles det virkelig sådan,« siger han.

Rasmus Andersen kom til Fredericia Kommune i maj 2024 som leder for tre afdelinger på én gang, Ungdomsskolen, uddannelsesvejledningen UU og Team Grunduddannelse. Lagt efter hinanden dækker de en ung fredericianers liv fra den dag i 7. klasse, hvor en voksen fra Ungdomsskolen står foran klassen og fortæller om knallertkørekort, kreahold, madlavning og naturhold, til den dag, den samme unge sidder med sin første elevplads i kommunen. Byen hilser på sine unge som unge i 7. klasse, og så slipper den dem ellers ikke igen.

Vejledningen begynder samme sted. Fra 7. klasse tager UU eleverne med ud på ungdomsuddannelserne i to-tre dage ad gangen, i 8. klasse skal alle prøve at være elever på en erhvervsuddannelse og besøge en virksomhed oveni, og samme år samles forældrene en aften, hvor det er unge fra byens egne ungdomsuddannelser, der fortæller, mens klassens lærere sidder med, så snakken kan fortsætte i skolen bagefter. I 9. og 10. klasse får hver eneste ung tilbudt en samtale på tomandshånd om, hvad der skal ske. Pointen er at vise så meget af paletten som muligt. Der er, som Rasmus Andersen siger, lige så god læring i at komme ud og finde ud af, hvor man i hvert fald ikke skal gå, som i at blive bekræftet i det sikre valg.

For de fleste går det den lige vej. For nogle gør det ikke, og det er dem, Fredericia har bygget noget særligt til. Ungdomsskolen driver tre skoletilbud for elever fra 7. til 10. klasse, der i en kortere eller længere periode har brug for andet end en almindelig skole, og to af dem ligger i et fredet hus midt i byen. Det ene er for unge, der har kæmpet med højt ufrivilligt skolefravær, altså unge, for hvem skolen er blevet et sted, man holder sig fra.

»Mange af de unge ville vi slet ikke have fået ind ad døren, hvis tilbuddet lå på en almindelig skole. For nogle ville det ganske enkelt være for svært. Her har vi til gengæld et hus og nogle lokaler, der slet ikke ligner en skole, og det giver os noget helt særligt at arbejde med. Rammerne hjælper os allerede fra det øjeblik, de unge træder indenfor,« siger Rasmus Andersen.

Huset er den ene halvdel af forklaringen. Den anden er en paragraf. Når en elev flytter over til Ungdomsskolen, flytter eleven samtidig fra folkeskoleloven til ungdomsskoleloven, og den har langt færre bindinger. I praksis er det forskellen på et skema, der er lagt i København, og et skema, der er lagt sammen med eleverne.

»Når de unge kommer over til os, får vi nogle helt andre muligheder, fordi vi ikke er bundet af de samme regler. Vi kan for eksempel vælge at koncentrere os om dansk, matematik og engelsk, så det er de fag, eleverne går til prøve i. Resten af undervisningen kan vi tilrettelægge som valgfag ud fra deres egne interesser. Hvis en gruppe gerne vil fordybe sig i Anden Verdenskrig, kan vi lave et forløb om det. På den måde kan vi i langt højere grad tilpasse undervisningen til de unge, vi har,« forklarer han.

Prøverne i de tre fag er de samme som alle andres, med karakterer og det hele. Og Rasmus Andersen er omhyggelig med at få sagt, at folkeskolerne har gjort deres, når en elev kommer over til ham. Det er rammen, der er gået galt i, og derfor fortsætter samarbejdet med den gamle skole, så viden følger med, og ingen skal starte forfra. De familier, hans afdelinger taler mest med, er dem, hvor det ikke gik den nemme vej, og de er ifølge ham glade for, at byen har valgt at prioritere de tilbud, og for at der sidder nogen, der kender kommunens afkroge og kan samle det rigtige hold omkring den unge, så familien slipper for selv at rende rundt mellem afdelingerne.

Vejen ender for en del af de unge i en erhvervsuddannelse med elevplads i Fredericia Kommune, sosu-eleverne som den største gruppe, men også pædagogiske assistenter, kontorelever og folk i Vej og Park. Her tager Team Grunduddannelse over, ansætter dem og følger dem gennem uddannelsen, med specialpædagogisk støtte, hvor der er brug for det, og med en del voksne brancheskiftere imellem de unge. Det er på den strækning, det giver mening, at de tre afdelinger har samme chef. En ung i et af skoletilbuddene kan få vejledning på stedet, og bliver nogen nysgerrige på sosu-området, kan Team Grunduddannelse hjælpe med ansøgningen og tage dem i hånden, så den unge bliver fulgt hele vejen og aldrig afleveret ved én dør for at blive hentet ved en anden.

Så hvad ville han sige til en familie med teenagere, der sad og overvejede at flytte hertil? »Jeg ville sige, at de skal overveje det meget seriøst – og måske endda gøre alvor af det. Fredericia har rigtig mange gode tilbud til unge, både i Ungdomsskolen og i fritidslivet, og mange af dem er gratis. Nu kan man ovenikøbet tage bussen gratis frem og tilbage. Samtidig har vi nogle virkelig dygtige lærere, pædagoger og ledere på vores skoler, som hver eneste dag gør deres bedste for de unge. Det synes jeg, man som familie kan være tryg ved. Og så har vi jo også en dejlig by med masser af skøn natur omkring os,« siger Rasmus Andersen.

Den 15-årige træffer sit valg til sommer. Om tre år er der en ny 7. klasse, og en voksen fra Ungdomsskolen står foran den igen.