Borgerdialog kræver ikke tre indgange

Fredericias borgmester, Peder Tind, inviterer nu borgerne til en kop kaffe og 15 minutters personlig samtale. Et sympatisk initiativ, som fortjener anerkendelse. Men det rejser samtidig et spørgsmål, som byrådet måske burde stille sig selv: Hvad skal vi egentlig med et særskilt Borgerdialogudvalg?

Vi har allerede spørgetiden i byrådet, hvor borgerne kan stille spørgsmål direkte til de folkevalgte. Vi har høringssvar, mulighed for at kontakte byrådsmedlemmerne direkte, og nu tilbyder borgmesteren også personlig dialog over en kop kaffe.

Borgerdialog er en vigtig del af et levende lokaldemokrati. Men som et borgerdialogudvalg er det overflødigt. Dialog bliver ikke nødvendigvis bedre af, at vi opretter flere politiske udvalg, møder og administrative funktioner. Det afgørende må være, om borgerne bliver hørt, om deres synspunkter får betydning, og om dialogen fører til konkrete resultater.

Derfor bør byrådet kunne svare på ganske enkle spørgsmål:

1. Hvilke dokumenterbare resultater har Borgerdialogudvalget skabt, som ikke kunne være opnået gennem de eksisterende muligheder for borgerkontakt?
2. Hvad koster udvalget samlet i politiske vederlag, mødeaktivitet, administration og øvrige udgifter?
3. Har byrådet nogensinde foretaget en reel evaluering af, om udvalgets værdi står mål med omkostningerne?
4. Vil du kære byrådsmedlem fastholde udvalget hvis det var egne penge. Der betalte?

Borgerdialog må ikke blive en politisk beskæftigelsesordning.

Vi taler ofte om behovet for at effektivisere den kommunale administration, reducere bureaukratiet og prioritere kernevelfærden. Hvorfor begynder politikerne ikke med at undersøge deres egen politiske organisation?

Hvis et udvalg ikke kan dokumentere en selvstændig værdi, bør man naturligvis overveje, om det skal fortsætte. Et politisk udvalg må aldrig eksistere alene, fordi det altid har eksisteret, eller fordi det giver mulighed for endnu en politisk post.

Fredericia står over for betydelige økonomiske udfordringer. Derfor bør politikerne vise, at de også er villige til at se kritisk på deres egne strukturer og udgifter.

Lad byrådet offentliggøre en samlet opgørelse over Borgerdialogudvalgets omkostninger, dokumentere dets konkrete resultater og undersøge, om opgaverne kan løses bedre og billigere gennem de dialogkanaler, vi allerede har. Der er mindst 9 råd og særlige udvalg, som er relevante at undersøge nærmere, fordi deres særskilte organisering i forskellig grad bygger på kommunale valg frem for et ubetinget lovkrav.

Borgerdialogudvalget - Frivilligt § 17, stk. 4-udvalg, kan nedlægges.

Kulturkasernens § 17, stk. 4-udvalg - Frivilligt særligt udvalg, kan nedlægges.

Idrætsrådet, Kommunalt oprettet råd - kan nedlægges.

Naturrådet, Ikke generelt lovpligtigt som permanent råd, - kan nedlægges.

Udsatterådet, ikke generelt lovpligtigt, - kan nedlægges.

Brugerråd for ældre, afhænger af institution og ordning - kan nedlægges.

Folkeoplysningsrådet, Rådsmodellen er ikke generelt obligatorisk, - kan nedlægges.

Bevillingsnævnet, Frivilligt nævn, lovregulerede opgaver, - kan nedlægges.

Mark- og vejfred-funktionen, Lovreguleret område, - organiseringen bør undersøges.

Hvis udvalget skaber reel værdi, bør det kunne dokumenteres. Hvis ikke, bør byrådet have modet til at nedlægge det, ikke beholde dem som unødige vennetjenester. Det handler ikke om mindre demokrati. Tværtimod handler det om at skabe kortere afstand mellem borgerne og deres folkevalgte.

Mindre bureaukrati = Færre politiske udvalg. Man kunne få den tanke, at Fredericia Kommune har brug for et udvalg til at undersøge, hvor mange udvalg der skal til, før en borger kan komme til orde. Åh ja var der ikke et § 17, stk. 4-udvalg til at undersøge hvor mange § 17, stk. 4-udvalg der burde være i Fredericia, den ”arbejdede” i 4 år og ???. Igen kommunalt frås med borgernes penge.