Folkeskolen i Fredericia – vi skal turde have en fælles vision for vores børn

Folkeskolen er en af de vigtigste grundsten i vores velfærdssamfund. Det er her, børn med forskellige baggrunde mødes, venskaber opstår, og fællesskaber udvikles. Det er her, børn ikke alene lærer at læse, skrive og regne, men også lærer at forstå hinanden, tage ansvar og blive en del af det demokratiske samfund.

Derfor mener vi, at tiden er inde til at løfte blikket og stille et grundlæggende spørgsmål: Hvilken folkeskole ønsker vi egentlig at skabe i Fredericia – ikke kun i morgen, men for de kommende generationer?

Vi har gennem årene haft mange nødvendige diskussioner om skolernes økonomi, struktur og organisering. Det er vigtige spørgsmål, som vi fortsat skal tage ansvar for. Men vi må ikke lade økonomi og systemer blive styrende for hele samtalen om vores børns skolegang. Vi skal også turde tale om værdier, ambitioner og den retning, vi ønsker for folkeskolen.

For os begynder det med et enkelt udgangspunkt: Vi skal se barnet, før vi ser systemet.

Børn lærer og udvikler sig bedst, når de oplever tryghed, nærvær og følelsen af at høre til. Gode relationer mellem børn og voksne er ikke blot noget, der kommer oven i undervisningen. De er selve forudsætningen for, at læring og udvikling kan finde sted.

Derfor skal fællesskabet være en bærende kraft i Fredericias folkeskoler. Alle børn skal opleve, at de har en plads, at nogen tror på dem, og at deres deltagelse betyder noget. Det gælder både de børn, der har let ved skolen, og dem, der møder udfordringer undervejs.

Vi skal have høje forventninger til alle børn, men samtidig anerkende, at børn er forskellige og ikke nødvendigvis lærer på samme måde eller i samme tempo. En stærk folkeskole er ikke en skole, der forsøger at gøre alle ens. Det er en skole, der giver alle mulighed for at lykkes.

Det gælder også, når vi taler om inklusion og specialundervisning. Vi skal fastholde ambitionen om den fælles folkeskole, men vi skal samtidig være ærlige om, at nogle børn har brug for andre rammer, mindre læringsmiljøer eller en tættere voksenkontakt. Inklusion må aldrig alene handle om, hvor et barn fysisk befinder sig. Det afgørende er, om barnet trives, lærer og oplever sig som en reel del af et fællesskab.

Netop derfor bekymrer det os, når børn gradvist mister forbindelsen til skolen. Et stigende skolefravær er ofte et tegn på, at noget ikke fungerer i barnets hverdag. Her skal vi være langt bedre til at reagere tidligt og skabe løsninger i samarbejde med barnet, familien og de fagprofessionelle. Vi skal ikke alene spørge, hvorfor barnet ikke kommer i skole, men også hvad der skal til, for at barnet igen får lyst til at være der.

Ingen børn må opleve, at de bliver opgivet, fordi de har svært ved at passe ind i de rammer, vi har skabt.

Men gode intentioner gør det ikke alene. Kvaliteten i folkeskolen skabes først og fremmest af de dygtige lærere, pædagoger og ledere, som hver dag gør en forskel for vores børn.

Derfor skal vi have respekt for medarbejdernes faglighed og skabe rammer, hvor de har mulighed for at lykkes med deres opgave. Samtidig tror vi på betydningen af tydelig og nærværende skoleledelse. Ledelse handler ikke kun om administration, budgetter og skemaer. Det handler om at samle medarbejderne om en fælles pædagogisk retning, skabe sammenhæng og holde fast i de metoder og indsatser, der virker.

Vi har brug for klare mål, systematisk opfølgning og en ansvarlig økonomistyring, hvor ressourcerne anvendes bedst muligt. Ikke for at skabe mere kontrol og bureaukrati, men for at sikre, at kræfterne bruges der, hvor de gør den største forskel – hos børnene.

Vi ønsker også en folkeskole, der i langt højere grad åbner sig mod det samfund, den er en del af. Skolen skal ikke stå alene med ansvaret for børns læring, trivsel og udvikling.

Foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder, fritidslivet og de lokale fællesskaber rummer muligheder, som vi skal blive bedre til at bringe ind i skolen. Børn lærer ikke kun gennem bøger og undervisning i klasselokalet. De lærer også gennem praktiske erfaringer, naturen, kulturen og mødet med mennesker, der kan noget andet end dem selv.

Vi skal give flere børn mulighed for at opdage deres evner og interesser og opleve, at der findes mange veje til et godt ungdoms- og voksenliv. Derfor skal vi styrke forbindelsen mellem skole, fritidsliv og ungdomsuddannelser og skabe en mere varieret skoledag, hvor både det boglige, det kreative og det praktiske har værdi.

For os er det samtidig helt afgørende, at folkeskolen fortsat er en af de stærkeste kræfter til at skabe social retfærdighed.

Et barns muligheder i livet må ikke være bestemt af forældrenes økonomi, uddannelse eller det postnummer, familien bor i. Folkeskolen skal være med til at bryde den sociale arv og give alle børn en reel mulighed for at skabe deres egen fremtid.

Det kræver, at vi tør gøre en særlig indsats dér, hvor behovene er størst. Ikke ved at sænke forventningerne, men ved at give børnene den støtte, de muligheder og de fællesskaber, der skal til for at indfri deres potentiale.

Vi tror på, at en stærk folkeskole er en fælles opgave. Politikere skal sætte retningen og tage ansvar for rammerne. Skoleledelserne skal omsætte ambitionerne til en tydelig pædagogisk praksis. Medarbejderne skal have mulighed for at bruge deres faglighed, og forældrene skal opleve sig som vigtige medspillere i deres børns skoleliv.

Det kræver tillid, dialog og vilje til at samarbejde – også når vi står over for vanskelige beslutninger.

I Fredericia skal vi turde bevæge os fra kortsigtet problemløsning til en mere langsigtet udvikling af vores folkeskole. Vi skal naturligvis have styr på økonomien og tage hånd om de udfordringer, der er her og nu. Men vi skal samtidig have modet til at formulere nogle fælles ambitioner, som rækker længere end det næste budgetår.

Vi ønsker en folkeskole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Hvor fællesskabet er stærkt, men hvor der også er plads til forskellighed. Hvor medarbejderne oplever faglig stolthed, og hvor ledelsen skaber retning og sammenhæng. Hvor forældrene har tillid til skolen, og hvor børnene hver dag møder voksne, der tror på dem.

Det er ikke en vision, der kan gennemføres med et enkelt politisk forslag eller en hurtig organisationsændring. Det kræver et vedholdende arbejde, fælles ansvar og en vilje til at holde fast i retningen – også når hverdagen bliver vanskelig.

Som socialdemokrater tror vi på, at stærke fællesskaber skaber stærke mennesker. Og vi tror på, at investeringer i vores børn er investeringer i hele Fredericias fremtid.

Derfor ønsker vi at være med til at samle en bred samtale om folkeskolens fremtid. En samtale, hvor vi ikke alene diskuterer, hvad folkeskolen koster, men i lige så høj grad hvad vi ønsker, den skal give vores børn.

For folkeskolens vigtigste opgave er ikke alene at forberede børnene på fremtiden. Den er også at give dem troen på, at de selv kan være med til at forme den.

Det er den folkeskole, vi ønsker for Fredericia.

Dan Ravn Larsen og John Nyborg

Socialdemokratiet – Børn, Skole og Uddannelsesudvalget,