Avisen

Nyheder og indsigt.

avisen.nu › Events

Horror Hall bliver til labyrint, når FHK holder Halloween Fanzone

Horror Hall bliver til labyrint, når FHK holder Halloween Fanzone

EVENT. Søndag den 1. november bliver der gys på programmet, når FHK igen inviterer til Halloween Fanzone i Hal 4. Klokken 17.00 åbner dørene for et par timer med uhyggelige overraskelser, aktiviteter og konkurrencer for børn i alle aldre. Bagefter møder FHK’s ligaherrer Mors-Thy Håndbold i Middelfart Sparekasse Arena.

Arrangementet blev en succes sidste år, og i år bliver der skruet endnu mere op for uhyggen, fortæller ungdomskoordinator Mie Kjærgaard.

»Vi gentager succesen fra sidste år, men i år bliver det endnu vildere. Der bliver masser af gys og (u)hygge for børn i alle aldre. Der er Horror Hall for de lidt større børn, mens vi inde i hallen har tegnebord og følekasser for de lidt mindre,« siger hun.

Horror Hall er en af de helt store attraktioner, og i år er den blevet udvidet til en labyrint på gangene omkring Hal 4. Her får arrangørerne hjælp fra nogle af holdets spillere.

»I år har vi forlænget vores populære Horror Hall og gjort den til en labyrint på gangene omkring Hal 4. Igen i år får vi hjælp fra nogle af vores store spillere, som er med til at gøre oplevelsen ekstra uhyggelig og sjov,« siger Mie Kjærgaard.

Det kan betale sig at klæde sig ud. Der bliver kåret en vinder af den bedste udklædning, og der er gratis slush ice og popcorn til alle udklædte.

»Vi afholder også konkurrencer og kårer den bedste udklædning. Så vi håber, at deltagerne finder deres mest uhyggelige udklædning frem,« siger hun.

Klokken 20.00 begynder kampen mellem FHK og Mors-Thy Håndbold. Alle, der deltager i Halloween Fanzone, får gratis adgang til kampen sammen med deres forældre og søskende.

Del artiklen

Læs også

Julefrokostsæsonen er i gang på Hotel Fredericia, og flere datoer er lukketMesseC inviterer til fælles julefrokost i Winter Wonderland den 11. decemberSKULLCLUB forsøgte at løfte taget på TøjhusetJada kommer til Rock Under Broen med ny musik