Avisen

Nyheder og indsigt.

avisen.nu › Events

Manden bag et af årtiets største hits spiller under broen

Manden bag et af årtiets største hits spiller under broen

ROCK UNDER BROEN 2027. Der bliver sunget med, når Tobias Rahim til sommer går på scenen ved Rock Under Broen i Middelfart. Festivalen har netop løftet sløret for endnu et stort navn til 2027, og det er en af de mest populære danske popkunstnere i de seneste år.

Gennembruddet kom i 2021 med »Stor Mand«, som han lavede sammen med Andreas Odbjerg. Sangen blev et af de helt store danske hits og kunne høres overalt, fra radioen til fester og fodboldtribuner. Siden fulgte flere hits, og »Mucki Bar«, også med Andreas Odbjerg, og »Bellevue« har gjort ham til et af de navne, som publikum kan synge med på fra første til sidste linje.

Tobias Rahim - RUB.png

Tobias Rahim har en særlig evne til at blande det festlige og det sårbare. Han skriver om store følelser, om tvivl og om at være menneske, og han gør det med en blanding af popmelodier, humor og ærlighed, som har ramt et bredt publikum.

Det er også det, der præger hans koncerter. Ifølge Rock Under Broen skifter de mellem højenergiske øjeblikke, hvor hele publikum synger med, og mere stille og sårbare stunder. Han har de seneste år spillet flere udsolgte arenakoncerter og stået på de største scener i Danmark.

Med Lillebælt og broen som kulisse ligger der dermed lagt op til en af sommerens store aftener i Middelfart, når Rock Under Broen igen trækker tusindvis af musikelskere til byen.

Festivalen har endnu ikke oplyst, hvilken dag Tobias Rahim spiller, eller hvilke andre navne der kommer. Billetter kan købes via festivalens billetshop.

Del artiklen

Læs også

Julefrokostsæsonen er i gang på Hotel Fredericia, og flere datoer er lukketMesseC inviterer til fælles julefrokost i Winter Wonderland den 11. decemberSKULLCLUB forsøgte at løfte taget på TøjhusetJada kommer til Rock Under Broen med ny musik