Avisen

Nyheder og indsigt.

avisen.nuOpinion

Dum, dummere og dummest

Dum, dummere og dummest

Der er to ting, der er dumme, besparelserne i budgettet og skoleeleverne, hvem af dem jeg tænker på, må du selv afgøre.

PISA er lige kommet med en undersøgelse, der giver Danmark dumpekarakter. Det må da få nogle politikere til at reagere her i Fredericia, for her går det ikke godt. De seneste undersøgelser af trivsel er rent ud sagt elendige.

Enhver ved jo, at hvis man ikke trives, det være sig på job eller i skole, og hvad vil byråd og direktion så gøre ved det? Jo, de vil spare sig til klogere elever, spændende at se, om det projekt vil lykkes – jeg har dog min tvivl.

Lur mig, om ikke der vil stå en eller to politikere frem og sige, at det lykkes mig/os at redde nogle lærerstillinger efter en tårevædet forklaring om, hvor hårdt de har kæmpet. Der er kun ord.

Der skal satses på eleverne – længere er den ikke.

Sparekataloget er et genoptryk fra tidligere år, dog med andre tal. Det kan undre her, at politikerne nærmest er forfærdede over det, de har jo selv lagt budgettet for to år.

Stakkels ældre – alt bliver overladt til civilsamfundet (civilsamfundet er mennesker, der laver frivilligt arbejde – ulønnet naturligvis), og hvem skal de stemme på om fire år? Der vil I gerne i dialog med borgerne, men ikke nu. Nej, nix, borgerne ved ikke noget, eller hvad I synes at tænke, de skal ikke blande sig – bare skrive noget.

Dog undtaget de Konservative, der ikke har noget imod byens borgere.

Jeg er forarget over en meget dum beslutning, nå ja, faktisk flere, men en af de dummeste er rengøring hver tredje uge mod nu hver anden uge.

Det er da dumt, fordi:

Der bliver beskidt

Det er sundhedsfarligt/uhygiejnisk

Den ældre bliver ked af det

Og så videre

Det er ikke en undskyldning, at andre kommuner gør det – det er den dummeste undskyldning, jeg længe har hørt.

Så kommer jeg til finansiering, her bliver jeg ikke populær, men det er heller ikke en livsopgave for mig.

Musicalteateret er en stor kæmpe succes, har jeg læst mig frem til, så de har vel overskud uden tilskud fra Fredericia Kommune, så det behøver de slet ikke, de mange millioner, der så kan bruges på at fastholde lærere og rengøring hver anden uge.

Så drop jeres fantasifoster om at flytte teater og museum ned på havnen, det er da en dum tanke. Det har byen ikke råd til med de besparelser, I lægger for dagen.

Læs også

Journalisters og politikeres forråelse af samfundsdebatten og dermed samfundsadfærdForenings- og livet i byenKommunalbestyrelsen i Fredericia skal træde i karakter nu?Hvad koster det egentlig at spare én million?