Journalisters og politikeres forråelse af samfundsdebatten og dermed samfundsadfærd

Ved af følge den daglige debat i forskellige medier, så bliver det mere og mere klart, at ordvalg og sprogtone hos medier og politikere er en kraftig medvirkende årsag til forråelse i samfundet.

Hvad politikere angår, så tegner der sig et klart billede af, at politikere som eksempelvis Morten Messerschmidt og Inger Støjberg er helt udenfor pædagogisk rækkevidde med hensyn til en form for personforfølgelse, som begynder at ligne stalking, der læner sig op ad en politianmeldelse. Det er ikke politik, de taler person- og religionsnedgørelse i tonefald, som Danmark ikke kan være bekendt hverken nationalt eller internationalt. Visse andre politikere lader sig rive med, formentlig fordi de tror, at det giver stemmer. Deres adfærd hører fortiden til og passer ikke ind i et retssamfund som det danske. Vi har religionsfrihed, hvilket ikke respekteres, når man vil have en eller nogle bestemte religioner ud af Danmark.

Journalister er jo også mennesker, der øjensynligt lader sig rive med af politikernes terminologi, eller det visa versa? Men mange rubrikker (artikel- og læserbrevsoverskrifter) har et tonefald, der på ingen måde harmonerer med vores nordiske og måske særlig danske måde at tale med og om hinanden på.

Som den franske forfatter og filosof Jean-Paul Sartre udtrykte de, så påvirker mine handlingsvalg ikke blot de nære omgivelser, det påvirker hele verden.

Måske påvirker det med alt for stor effekt først vores børn og unge mennesker, der som en selvfølge vil opfatte den hårde sprogbrug som legitimt, så de med god ret kan gøre det samme. Men desværre er mennesket ikke indrettet anderledes end at sproget er psykosomatisk, hvilket betyder at tanker og sprog kan have og har en væsentlig indflydelse på vores fysiske måde at gebærde på. I sidste ende kan det ende ud i fysisk vold, som vi på det seneste har erfaret via eksempelvis knivstikkeri med dødelig udgang. Her er problemet, at hverken en del politikere eller pressefolk ser ud til at forstå egen indflydelse på samfundet. De synes vel blot, at det er smart?

Både pressen og vi som almindelige borgere skal tænke os grundigt om, og vi skal stoppe ringeagt og nedgørelse af vore omgivelser både sproglig og handlingsmæssigt.

Det er ikke de andre, det er os!