Kommunalbestyrelsen i Fredericia skal træde i karakter nu?

Hvis vi fortsætter med at udskyde de økonomiske realiteter – lader vi regninger vokse, frygter vi at tage upopulære beslutninger – ender vi i en situation, hvor vi ikke længere har et valg. Så bliver det ikke et spørgsmål om "hvordan kan vi effektivisere?", men et spørgsmål om "hvilken velfærd skal vi skære væk?".

Kommunalbestyrelsen skal træde i karakter -nu, de har fået et mandat til at lede – ikke til at følge strømmen. De skal være de voksne i lokalpolitikken, der siger: "Vi ser problemet, vi forstår konsekvenserne, og vi vælger at handle nu, hvor vi selv kan forme løsningen." Det kræver mod, det kræver sammenhold, det kræver, at de tør tage ansvar – også når det er svært.

Besparelser bør først findes i administrationen, ikke i den borgernære velfærd. Kommunen har for mange ledelseslag, direktører og kontrolfunktioner. Fredericias økonomiske problemer kan ikke løses med procentvise nedskæringer, sparekataloger og optimistiske forventninger.

Fortsætter byrådet som hidtil, bliver den blot en gentagelse af fortiden, trods den gamle regning, lover byrådet millioner til sporten og kulturen, millioner vi ikke har og knapt sikre halve løsninger, til gengæld nye velbetalte udvalgsposter til de heldige byrødder i bestyrelserne.

Min drøm: Fredericia Kommune skal være kendt for at være en økonomisk og velfærdsmæssig foregangskommune, ved at handle intelligent og beslutningsdygtigt, før problemerne bliver uoverskuelige, en kommune, hvor ingen beslutning udskydes af frygt for ubehag.

Hvordan vi gør det:

1. Forebyggelse frem for brandslukning: Vi investerer tidligt i forebyggelse – i børn, udsatte borgere og i grøn omstilling – fordi vi ved, at hver krone brugt på forebyggelse sparer flere kroner senere. Vi etablerer en fast "tidlig indsats"-pulje, som kan aktiveres, når et økonomisk eller socialt problem opdages, i stedet for at vente til det er akut.

2. Gennemsigtig økonomistyring og årlige "stop-op" analyser: Vi indfører en årlig gennemgang af alle større driftsområder, hvor vi aktivt spørger: "Hvor vokser problemet?", "Hvad koster det os at lade være?", og "Hvad koster det at løse det nu?" – og vi handler på svarene med det samme, ikke ved næste valgperiode.

3. Modige politiske beslutninger: Kommunalbestyrelsen forpligter sig til at træffe beslutninger, der kan være ubehagelige på kort sigt, hvis de er nødvendige for at undgå større velfærdsnedskæringer senere. Vi har en klar prioriteringsmodel, der sikrer, at vi altid vælger den løsning, der giver mest velfærd per brugt krone – ikke den, der er nemmest at forklare i medierne.

4. Borgerinddragelse og fælles ansvar: Vi inviterer borgere, medarbejdere og erhvervsliv med i dialogen om, hvad der er vigtigst at prioritere. På den måde skaber vi ejerskab til de svære valg, og vi undgår, at beslutninger føles som et overgreb fra "systemet". Fælles forståelse giver fælles ansvar.

Valget er enkelt: Enten tager de ansvar i dag, eller de mister kontrollen i morgen.