Herslev passer sig selv, elsker sin by og fik løfte om ro – nu står børnehaven igen til lukning

POLITIK. Mandag aften rejste Ole Møller sig i byrådssalens spørgetid for at tale Herslev Børnehaves sag. Han havde skrevet sine spørgsmål ned. Han nåede ikke igennem dem. Borgmester Peder Tind (V) afbrød ham flere gange, bad ham begrænse sig, og kort efter at Pia Møller havde spurgt politikerne, hvordan de selv ville have det, hvis det var deres børn, lukkede borgmesteren spørgerunden. AVISEN har derfor givet ordet til de to, der i årtier har været en del af alt, hvad der rører sig i Herslev – og som ejer den gamle skole, børnehaven bor i.

Det er ikke en tilfældig landsby, de taler for – og de taler ikke for den alene. Herslev har 640 stemmeberettigede, en kirke, en rideklub, en idrætsforening, et forsamlingshus og en børnehave. Det er stort set det. Og det, der ikke er kommunalt, holder beboerne selv. Sammen med naboerne slår Ole og Pia Møller græsset i rabatterne, luger, passer pladserne og de grønne områder uden beregning. Borgerforeningen holder sine møder i den gamle skole, idrætsforeningen bruger den, og parret er, som mange andre i byen, med, hver gang der skal laves lokalplaner eller findes en løsning på noget, der mangler. Da de købte skolen, boede børnehaven gratis de første fem år, mens de betalte renoveringerne. Det er den slags, der ikke står i et sparekatalog – og som ifølge Ole Møller har sparet kommunen for hundredtusinder, måske millioner, gennem årene. Ikke fordi nogen har bedt om det, men fordi de holder af stedet.

Det er også en landsby, der har lært at være på vagt. I december 2024 lagde byrådet forslaget til Kommuneplan 2025-2037 frem, og samtlige 800 hektar mulighedszoner for solceller lå i Herslev sogn. Borgerne mødte talstærkt op til byrådsmødets spørgetid, hvor borgerforeningens formand sagde, at hans tillid var »på et meget lille sted«, og i februar 2025 måtte politikere og forvaltning stille op til et borgermøde i forsamlingshuset, hvor flere erkendte, at processen havde været fejlbehæftet. Gennem foråret valfartede partierne til Herslev. Alligevel endte kompromisset i september 2025 med, at der fortsat er udlagt 170 hektar til vedvarende energi omkring landsbyen. Da borgerforeningen den 6. november indkaldte til vælgermøde med 13 kandidater, var det med den erfaring i baghovedet, at Ole Møller som ordstyrer stillede panelet ét direkte spørgsmål: Kan Herslev regne med sin børnehave de næste fire år? Svaret var ja, husker han. Hele panelet nikkede. Tolv dage senere straffede landsbyen de partier, der havde stået bag solcellekompromisset, mens Venstre beholdt sin plads som Herslevs største parti.

Ti måneder efter valget ligger Herslev Børnehave så igen i det omstillings- og besparelseskatalog, forvaltningen har sendt i høring. Forslaget er lukning fra 2028 og en besparelse på 484.000 kroner om året. Forvaltningen skriver selv, at forligspartierne i Budget 2024 lovede institutionen ro i tre år, men at den med 25 indmeldte børn »ikke er økonomisk bæredygtig«, og at den har haft underskud på lønbudgettet i hvert af de seneste tre regnskabsår. Det er langtfra første gang. Børnehaven har ifølge Ole Møller været til debat i 30 år, og det er den gentagelse, der gør mest ondt.

»Hvordan kan I frede Herslev Børnehave på vælgermødet i november i en fireårsperiode, og så ikke holde ord?« spørger han.

Skuffelsen retter sig ikke kun mod løftet, men mod det, han opfatter som en manglende vilje til at beskytte det. Når politikerne har kunnet holde skolerne ude af kataloget, kunne de også have bedt forvaltningen lade børnehaven være.

»Hvorfor har I ikke bedt jeres embedsmænd om ikke at tage den gamle traver med om at lukke vores børnehave igen?« spørger han. Og han undrer sig over tonen i de beskrivelser, der år efter år lander på byrådets bord: »Hvorfor skriver jeres embedsmænd altid så negativt om Herslev Børnehave? Man skulle næsten tro, at de har noget imod den og os.«

Han anfægter tallene. Ole Møller tæller 27 børn, hvoraf 11 er vuggestuebørn, der tæller dobbelt i normeringen – 38 enheder – og et underskud sidste år på 121.000 kroner. Han læser forvaltningens tekst som en beskrivelse af en institution, der ikke lever op til nutidens krav, og kalder det uforskammet over for et personale, der har været der i mange år, og over for forældre, som han kun hører positiv omtale fra. Kataloget bekræfter selv, at hvert femte barn kommer fra andre områder end Herslev eller fra Vejle Kommune. Det er forældre, der aktivt har valgt den lille institution med lang åbningstid til, fordi de er trætte af de store.

Og så er der proportionerne. Herslevs skatteborgere er ifølge Ole Møller med til at dække underskud på Fredericia Musicalteater år efter år, en skaterhal, udbygninger af haller og svømmehal og et stadion – og nu ligger der 50 millioner kroner til stadion i det samme budgetmateriale, mens der tales om nyt teater og nyt museum som et stort kulturhus.

»Hvordan kan I gøre det, når I ikke engang har råd til at støtte et velfungerende lille samfund og en god eksisterende børnehave ved et beskedent beløb?« spørger han. Da byrådet for nylig fandt halvanden million kroner til konsulenthjælp på Christiansborg, blev det kaldt småpenge af Christian Bro. »Men sådan er det ikke, når det er Herslev,« konstaterer han.

Undervejs vil parret gerne have ryddet nogle rygter af vejen, som cirkulerer i byen, og som de oplever tegner et forkert billede af deres motiver. Det fortælles, at Pia Møller arbejder i børnehaven, og at familien tjener på den. Sandheden er, at hun for mange år siden arbejde der, og kort var vikar i et år, fordi institutionen manglede folk, at hun ikke har haft sin gang der de sidste 12 år, og at hun gik på efterløn som 60-årig. Skolen købte de billigt, men med betydelige udgifter til at sætte den i stand. Deres interesse, siger de, er ikke bygningerne. Den er den samme som alle de andres i Herslev: at landsbyen, de elsker, bliver ved med at være et sted, man kan bo, blive og komme tilbage til.

For det er nu, det gælder. Husene i Herslev bliver solgt, og køberne er familier med små børn, der begynder i vuggestuen og fortsætter i børnehaven. Antallet af huse til salg er faldet fra 12 til fire-fem. Børnehaven er det sted, hvor forældrene mødes og laver legeaftaler, og hvor de mindste kan gå hen med en større søskende i hånden – noget, der ikke kan lade sig gøre i en institution i den anden ende af kommunen. Forsvinder den, bliver husene ifølge Ole Møller svære at sælge, for hvem flytter til en landsby, hvor børnene ikke kan passes? Og skulle det ende med en lukning, er han overbevist om, at kræfterne i byen samler sig om at etablere en privat børnehave. Det kan meget vel ende med at blive dyrere for kommunen end de 484.000 kroner, den vil spare.

Det, de ikke kan holde til, siger parret, er at skulle igennem det samme hvert år. At skulle mobilisere, skrive høringssvar, møde op, forsvare. Det er ikke fair over for en landsby, der gør sin del – og lidt til.

Ole Møllers sidste spørgsmål er egentlig ikke et spørgsmål. Det er en konstatering, som han gerne havde sagt færdig mandag aften.

»Men så er det lige før, vi godt kan mærke, der bor ikke nogen politikere herude,« siger han.

Høringsfristen for budgetforslaget udløber mandag den 14. september klokken 12, og byrådet ventes at vedtage budgettet den 5. oktober.