Jeg forlader ikke mine liberale værdier

Man kan trække sig fra et politisk fællesskab uden at forlade sine værdier. Det er den erkendelse, jeg er nået frem til efter flere års engagement i Liberal Alliance i Fredericia, og som medlem af liberal Alliances hovedbestyrelse.

Det er ikke liberalismen, jeg har mistet troen på. Det er den måde, den lokale organisation fungerer på: manglen på fælles politisk retning, en svag samarbejdskultur og den begrænsede plads til åben, konstruktiv kritik.

Jeg har investeret tid, kræfter og egne midler, i Liberal Alliance, fordi jeg troede på et stærkt liberalt alternativ – et parti med klare holdninger, aktive medlemmer og mod til at udfordre systemet. Det tror jeg stadig på. Men jeg tror ikke længere på, at jeg kan bidrage meningsfuldt gennem den nuværende lokale organisation.

Liberalisme er mere end et partinavn. Det er et menneskesyn: respekt for individet, personlig frihed under ansvar, ejendomsret, retssikkerhed og retten til at tænke og handle selvstændigt. Det handler også om ordentlighed, sanddruelighed og respekt for dem, man er uenig med – også internt.

En lokal partiforening skal være et politisk værksted, ikke et klappekor. Den skal have klare mål, tydelig ansvarsfordeling og et reelt samspil mellem bestyrelse, medlemmer og den folkevalgte. Jeg savner den fælles politiske retning. Jeg savner, at medlemmernes erfaringer og forslag bliver betragtet som en styrke frem for en besværlighed.

Budgetforhandlingerne rejser et principielt spørgsmål: Hvilken rolle skal den lokale organisation spille, når store beslutninger træffes? Politik kræver handlekraft og kompromiser. Men der er forskel på politisk handlefrihed og på, at den folkevalgte i praksis udvikler sin egen kurs uden tilstrækkeligt samspil med den organisation, der har været med til at skabe mandatet.

Udvalgsposter og politiske titler kan være nyttige redskaber – men de er ikke målet. Det afgørende er, hvilke liberale mærkesager der er gennemført, hvilke principper der er fastholdt, og hvilke beslutninger man har været villig til at sige nej til. Når posterne bliver mere synlige end resultaterne, bør alarmklokkerne ringe.

I et liberalt parti skal man kunne stille de ubekvemme spørgsmål, efterspørge begrundelser og fremlægge alternativer uden at blive betragtet som illoyal. Min loyalitet ligger hos de liberale værdier – ikke hos en bestemt formand, bestyrelse eller byrådsmedlem.

Systemet skal være til for mennesket. Det gælder også i en partiforening. Frivillige kræfter skal inddrages, når den politiske retning udvikles – ikke kun når der skal hænges plakater op. Et politisk fællesskab må aldrig blive en lukket kreds, hvor positioner vejer tungere end engagement og gode idéer.

Jeg har forsøgt at finde en vej, hvor jeg fortsat kunne være en aktiv del af Liberal Alliance i Fredericia. Men forudsætningerne for et meningsfuldt samarbejde er efter min opfattelse ikke længere til stede. Derfor har jeg valgt at sætte mit medlemskab i bero.

Men min pen bliver ikke lagt på hylden. Jeg vil rose de gode beslutninger og kritisere de dårlige – uanset hvilket parti der står bag. Ingen ejer liberalismen. Det er en politisk overbevisning og et menneskesyn.