Mennesket før systemet – kernevelfærd før kommunale fyrtårne
En kommune skal ikke være stor i slaget. Den skal være skarp i driften – og lille nok til at se mennesket.
Mens der tales om visioner og udvikling, oplever borgerne en anden virkelighed. Familier kæmper med lange sagsforløb. Ældre møder skiftende medarbejdere og manglende tid. Pårørende må bruge kræfter på at navigere i systemet. Medarbejderne løber hurtigere, mens administrationen tilsyneladende altid kan finde plads til endnu et projekt og endnu et lag af styring.
Venstre har fået borgmesterposten, og Liberal Alliance kom for første gang i byrådet med omkring seks procent af stemmerne. Det er ikke nogen liberal revolution. Byrådet er politisk bredt sammensat, seks procent giver indflydelse – ikke flertal. Men valgresultatet viser, at mange borgere ønsker mere økonomisk ansvarlighed, større personlig frihed og en kommune, der sætter mennesket før systemet.
Men har byrådet forstået vælgernes besked – eller har der været større handlekraft, når udvalgsposter, bestyrelsespladser og honorarer skulle fordeles, end når de borgernære problemer skulle løses?
Man behøver ikke et liberalt flertal for at stille helt almindelige og nødvendige spørgsmål: Hvad får borgerne for pengene? - Hvad er kommunens kerneopgave? - Hvem har ansvaret, når økonomien skrider? - Hvor kan vi effektivisere uden at forringe den borgernære service? Og hvilke projekter har vi reelt råd til?
Det er spørgsmål, som enhver ansvarlig virksomhed ville stille. Men i kommunalpolitik bliver de alt for ofte overdøvet af visioner, prestige og politiske fyrtårne. Der er altid penge til en ny analyse, en vision, en pulje eller et stort fyrtårnsprojekt, der påstås at ville sætte Fredericia på landkortet. Gevinsterne ligger bekvemt ude i fremtiden, mens regningen lander hos borgerne her og nu.
Er rentabilitetsberegningerne usikre, forudsætningerne optimistiske og kommunens økonomiske risiko betydelig, bør politikerne kunne sige: Stop. Dokumentér først, beslut bagefter.
Et kommunalt fyrtårnsprojekt er ikke en succes, blot fordi det er stort og dyrt. Det er først en succes, hvis det skaber dokumenterbar værdi, kan finansieres ansvarligt og ikke sender regningen videre til børn, ældre og udsatte.
Det betyder ikke, at Fredericia skal stå stille. Tværtimod. Kommunen skal investere i erhvervsudvikling, infrastruktur og løsninger, der kan skabe arbejdspladser og et stærkere skattegrundlag. Men investeringer skal vurderes på deres virkning – ikke på deres politiske signalværdi.
Et stærkere Fredericia kræver, at kommunen bliver bedre til at løse problemerne, før de vokser sig dyre.
Praktisk liberalisme er: mindre system, mere ansvar og større respekt for de penge, borgerne har arbejdet for.
Kommunens opgave er ikke at realisere enhver politisk drøm. Den er at levere ordentlig service, passe på de mest sårbare og skabe gode rammer for borgere og virksomheder.
